Lenovo Commercial Vantage

Lenovo Commercial Vantage-appen (kaldes herefter Vantage-app) er en tilpasset løsning, som hjælper dig med at vedligeholde computeren med automatiske opdateringer og programrettelser, konfigurere hardwareindstillinger og få personligt tilpasset support.

Du kan få adgang til Vantage-appen ved at skrive Lenovo Commercial Vantage i søgefeltet i Windows.

Bemærkninger:

  • De tilgængelige funktioner varierer afhængigt af computermodellen.
  • Vantage-appen foretager periodiske opdateringer af funktioner for hele tiden at forbedre din oplevelse med computeren. Beskrivelsen af funktioner kan være forskellig fra den på din faktiske brugergrænseflade. Sørg for, at du bruger den seneste version Vantage-appen, og anvend Windows Update til at få de seneste opdateringer.

Vantage-appen giver dig følgende muligheder:

  • Kontrollér nemt enhedsstatus, og tilpas enhedens indstillinger.
  • Download og installér UEFI BIOS og opdateringer til firmware og drivere for at holde din computer opdateret.
  • Overvåg computerens tilstand, og beskyt computeren mod eksterne trusler.
  • Scan din computers hardware, og diagnosticer hardwareproblemer.
  • Søg efter computerens garantistatus (online).
  • Få adgang til Brugervejledning og nyttige artikler.
  • Deaktiver midlertidigt tastaturet, skærmen, navigationspladen og TrackPoint-pegeudstyret for at rengøre enheden.