Tilbage Sikkerhed indvendigt og udvendigt

Log på med dit ansigts-id (for visse modeller)

Hvis computeren leveres med et webkamera med privacy shutter, skal du skubbe webkameraets privacy shutter for at afdække kameralinsen, før du bruger Windows Hello-ansigtsgenkendelse.

Opret dit ansigts-id, og lås computeren op ved at scanne dit ansigt:

  1. Skriv Indstillinger for logon i søgefeltet i Windows, og tryk derefter på Enter.
  2. Vælg indstillingen for ansigts-id, og følg derefter vejledningen på skærmen for at oprette dit ansigts-id.
Adgangskodetyper

Du kan angive et startadgangskode, administratoradgangskode, adgangskode for systemstyring eller NVMe-adgangskoden i UEFI BIOS for at forhindre uautoriseret adgang til din computer. Du bliver dog ikke bedt om at indtaste nogen UEFI BIOS-adgangskode, når computeren aktiveres fra slumretilstand.

Angiv, rediger eller fjern en adgangskode

Udskriv denne vejledning, før du starter.

  1. Genstart computeren. Tryk på F1 for at åbne UEFI BIOS-menuen, når logoskærmbilledet vises.
  2. Vælg Security ➙ Password ved hjælp af piletasterne.
  3. Vælg adgangskodetype. Følg derefter vejledningen på skærmen for at angive, ændre eller fjerne en adgangskode.

Du bør skrive alle de adgangskoder ned og gemme dem et sikkert sted. Hvis du glemmer en af dine adgangskoder, er eventuelle reparationer ikke dækket af garantien.

Knyt dine fingeraftryk til adgangskoden (for visse modeller)

Gør følgende for at knytte dine fingeraftryk til startadgangskoden og NVMe-adgangskoden:

  1. Sluk for computeren, og tænd den derefter igen.
  2. Skan fingeren på fingeraftrykslæseren, når du bliver bedt om det.
  3. Indtast din startadgangskode, NVMe-adgangskoden eller begge dele, afhængigt af hvad der er relevant. Tilknytningen oprettes.

Når du starter computeren igen, kan du bruge dine fingeraftryk til at logge på computeren uden at skulle angive din Windows-, start- eller NVMe-adgangskode. Hvis du vil ændre indstillinger, skal du trykke på F1 for at åbne UEFI BIOS-menuen og derefter vælge Security ➙ Fingerprint.

Obs! Hvis du altid bruger fingeraftrykket til at logge på computeren, kommer du muligvis til at glemme kodeordene. Skriv kodeordene ned, og gem dem et sikkert sted.