Brugervejledning til ThinkPad X9-14 Gen 1

Smart Modes

Smart Modes er en produktivitetsfremmende widget, som giver dig mulighed for hurtigt at aktivere følgende ofte anvendte funktioner til forskellige brugsscenarier:
  • Øg datasikkerheden og beskyttelsen af personlige oplysninger.
  • Minimer distraktioner for at holde fokus.
  • Gør din virtuelle mødeoplevelse bedre (tilgængelig, når webkameraets privacy shutter er åbent).
  • Plej og skån øjnene, og få bedre ergonomi.
  • Få den bedste balance mellem batterilevetid og høj ydeevne.

Få adgang til Smart Modes-widgetten

Tryk på F8 for at starte Smart Modes-widgetten. Tryk på F8 igen for at skjule den.

Aktiver den ønskede tilstand i Smart Modes-widgetten

  1. Tryk på F8 for at starte Smart Modes-widgetten.
  2. Hvis det er første gang, du bruger Smart Modes, skal du først aktivere de funktioner, du vil bruge i hver tilstand, i Vantage-appen:
    1. Klik på tandhjulsikonet for indstillinger øverst til højre i widgetten for at starte Vantage-appen.
    2. Find afsnittet Smart Modes. Vælg en tilstand, og aktiver de ønskede funktioner til den valgte tilstand.
    3. Afslut Vantage-appen:
  3. Klik på din foretrukne tilstand i Smart Modes-widgetten for hurtigt at aktivere de funktioner, du har konfigureret i Vantage-appen.
Bemærkninger:
  • De tilgængelige funktioner varierer afhængigt af computermodellen.
  • Lenovo View-tjenesten og Vantage-appen opdaterer jævnligt funktioner for at forbedre din brugeroplevelse med kameraet og videoopkald. Beskrivelsen af funktioner kan være forskellig fra den på din faktiske brugergrænseflade.