![]() |
![]() |
Dette websted indeholder en række gode råd og tip, som dokumenterer særlige krav eller overvejelser i forbindelse med installation og brug af styresystemet Microsoft Windows 7 på din ThinkCentre-, ThinkStation- eller stationære Value line-computer. Lenovo anbefaler kraftigt, at du sørger for, at systemet bruger den sidste nye BIOS og de sidste nye styreprogrammer, før du påbegynder installationen. Du kan downloade den sidste nye BIOS og de sidste nye styreprogrammer fra Lenovos websted på http://www.lenovo.com/support.
1. Indstillinger for Skærmtilstand kan ikke gemmes for hver enkelt brugerkonto
- Gælder for alle ThinkCentre-, ThinkStation- og stationære Value line-computere.
Indstillinger for Skærmtilstand, herunder Opløsning, Retning og Flere skærme kan ikke gemmes for hver enkelt bruger. Når du skifter til en anden brugerkonto, er indstillingerne for Skærmtilstand de samme som for den forrige brugerkonto.
Sådan er Windows 7 designet.
Ingen løsning.
2. Systemet kan ikke vækkes fra slumretilstand ved hjælp af ping-kommandoen
- Gælder for alle ThinkCentre-, ThinkStation- og stationære Value line-computere.
Når du går ind i Enhedshåndtering, klikker på Ethernet-driver > Egenskaber, vælger Tillad, at computeren slukker denne enhed for at spare strøm og Tillad, at denne enhed vækker computeren på fanen Strømstyring, kan systemet ikke vækkes fra slumretilstand, hybridslumring eller dvaletilstand ved hjælp af en ping-kommando, der sendes fra en anden computer.
Sådan er Windows 7 designet.
Ingen løsning.
3. Kontoen Gæst viser et forkert billede, efter du har udskiftet billedet
- Gælder for alle ThinkCentre-, ThinkStation- og stationære Value line-computere.
Når du logger på systemet med kontoen Gæst og ændrer billedet for Gæstekontoen, er billedet for Gæstekontoen tomt i vinduet Redigér gæsteindstillinger. Det billede, du vælger, vises heller ikke i velkomstvinduet.
Sådan er Windows 7 designet.
Skift billede for kontoen Gæst, når du logger på som administrator.
4. Vinduet Der blev fundet en ny skærm vises ikke, når der er blevet tilsluttet en ekstern skærm
- Gælder for alle ThinkCentre-, ThinkStation- og stationære Value line-computere.
Når der sluttes en ekstern skærm til computeren, viser Windows 7 ikke vinduet Der blev fundet en ny skærm.
Sådan er Windows 7 designet. Det er en ny funktion i Windows 7, som er forskellig fra Windows Vista. Du kan stadig angive skærmtilstand ved at trykke på Windows logo key+P.
Ingen løsning.
5. Opgradering fra Windows Vista SP1 til Windows 7 mislykkes
Når du prøver at opgradere styresystemet fra Windows Vista Service Pack 1 (SP1) til Windows 7, mislykkes opgraderingen, og styreystemet Windows Vista SP1 retableres. Der vises en fejl med meddelelsen "Installér Windows: Denne version af Windows kunne ikke installeres. Din tidligere version af Windows er blevet gendannet. Og du kan fortsætte med at bruge den. Før du prøver at installere denne version af Windows igen, skal du undersøge på internettet, om den er kompatibel med din computer. Gå til Microsofts websted (www.microsoft.com), og søg efter 'upgrade advisor'."
Problemet opstår, når disse tre betingelser er opfyldt på samme tid:
- - Du bruger kun SAS-harddisken (Serial Attached SCSI) hard disk drive.
- - I BIOS er funktionen SATA RAID Enable aktiveret.
- - Styreprogrammet Intel Matrix Storage Manager er version 7.8.0.1012.
Før du opgraderer til Windows 7, skal du deaktivere SATA RAID Enable i BIOS ved at gøre følgende:
- Gå ind i system-BIOS.
- Vælg Devices > IDE Drives Setup > SATA RAID Enable. Angiv SATA RAID Enable til Disabled.
- Tryk på F10 for at gemme konfigurationsændringerne og afslutte BIOS.
6. Der vises gule advarselsikoner for Intel AMT-enheder i Enhedshåndtering
- ThinkCentre M57, M57p
I Enhedshåndtering vises der gule advarselsikoner for følgende AMT-enheder:
- PCI Serial Port
- PCI Simple Communications Controller
Når du forsøger at installere Windows Vista AMT-styreprogrammet, der er downloadet fra Lenovos supportwebsted på http://www.lenovo.com/support, vises følgende fejlmeddelelse:
"This operating system is not supported. Setup will exit."
Windows 7 AMT-styreprogrammet er påkrævet.
Ingen løsning.
7. Der er ingen valgmulighed til Sikker fjernelse af visse flytbare lagermedier i Windows Stifinder
- Gælder for alle ThinkCentre-, ThinkStation- og stationære Value line-computere.
Når du går ind i Computer og derefter højreklikker på ikonen for flytbare lagermedier, f.eks. USB-hukommelsesnøgle, USB-harddisk og optisk drev, findes valgmuligheden Sikker fjernelse ikke på pop op-menuen.
Sådan er Windows 7 designet.
Du kan fjerne disse flytbare lagermedier på sikker vis ved at gøre følgende:
Klik på ikonen Sikker fjernelse af hardware og skub mediet ud i Windows-meddelelsesområdet på proceslinjen, og vælg derefter den enhed, du vil fjerne.
Bemærkninger: Hvis der er en disk i det optiske drev, får du vist to valgmuligheder for det optiske drev: én til at skubbe det optiske drev ud, og én til at skubbe disken ud. Vælg den enhed eller disk, du vil fjerne.